computer

5 TYPER AF SVINDEL RETTET MOD BØRN

Pas på børnenes digitale sikkerhed: 5 typer svindel rettet mod børn, som du bør kende

Det er ikke nogen hemmelighed, at børn efterhånden også er blevet hyppige brugere af internettet og de digitale enheder. Børn både spiller, får venner og shopper på nettet. Dette er de digitale svindlere opmærksomme på. De udnytter, at børn ikke er lige så skeptiske som voksne er. Derfor har vi listet de mest udbredte fælder online, som svindlere gør brug af, så du kan hjælpe dine børn med ikke at falde i dem, når de gør brug af digitale enheder.

Der findes især 5 digitale fælder, som svindlere gør brug af for at snyde børn med henblik på at franarre penge fra dem eller udbrede spam til deres enheder. Bliver du som forælder opmærksom på disse, og snakker med dine børn omkring dem, så sikrer I jer, at I bliver godt klædt på, således at I undgår at falde i de digitale fælder

 

Konsekvenser ved svindel mod børn

Ligesom at der kan være betydelige konsekvenser ved svindel rettet mod voksne, så kan der også være omfattende konsekvenser ved svindel rettet mod børn. Nu om dage har børn enten en smartphone, tablet eller computer (i nogle tilfælde alle 3). De bruger både disse af praktiske årsager for at komme i kontakt med forældre og løse opgaver på skolen, men også for at have kontakt til deres venner, spille spil og shoppe online. Af den årsag har børn tit adgang til deres forældres betalingskort, som de bruger til at shoppe online eller opgradere i et spil.

Svindlerne opmærksom på dette, og derfor forsøger de at lokke børn til at dele disse personfølsomme oplysninger med dem. Kommer børn ved fejl til at dele disse personlige oplysninger ved svindlerne, eller på anden vis hoppe på svindlernes digitale fælder, kan det resultere i deling og personfølsomme oplysninger med de forkerte og tab af store sum penge.

Derfor er det vigtigt at forældrene er opmærksomme på de digitale fælder, oplyser børnene omkring disse samt selv husker at holde øje med børnenes aktivitet for at komme digital svindel til livs, samt undgå at stå i en uheldig situation.

 

5 typer online svindel, der typisk er rettet mod børn:

 

  1. Falske profiler på de sociale medier
  2. Falske konkurrencer
  3. Svindel igennem falske webshops
  4. Fup med handel af våben og udstyr i online spil
  5. Muldyrs fælden

Falske profiler på de sociale medier

Det er også vigtigt at passe på falske profiler på de sociale medier. Svindlere prøver typisk at snyde børn ved at oprette falske profiler på de sociale medier. De vælger ofte billeder af personer, der allerede er på de sociale medier, og som du eller dit barn kender eller er venner med. Vi er alle hurtige til at acceptere en venneanmodning, når den kommer fra en bekendt.

Når man får en anmodning eller beskeder fra en som man allerede kender, så er paraderne nede, og der kan gå langt tid, før man bemærker, at der er noget galt. I mellemtiden kan svindleren nå at få et barn til at klikke på diverse links, svare på en masse spørgsmål og udfylde formularer med personlige oplysninger. På den måde kan svindleren lokke en masse ud af dit barn. Vær derfor påpasselig med dine børns venner, hvem de skriver sammen med og hvilke oplysninger de deler med disse på de sociale medier.

Falske konkurrencer

Falske konkurrencer er en af de mest udbredte måder, hvorpå bedragere forsøger at svindle børn. Disse falske konkurrencer annonceres især på sociale medier, hvor svindlere forsøger at snyde børn ved at gøre som om, der udloddes billetter til bl.a. Legoland, Tivoli, biografen eller gavekort til Fætter BR eller McDonald’s. Kravet for deltagelse er typisk blot at udfylde en formular.

Svindlere gør sig især umage på at vælge butikker og steder, som tiltrækker børns opmærksomhed. Dog vil man altid kunne gennemskue, at konkurrencerne er falske, hvis man ser nærmere på web-adressen. Indeholder web-adressen stavefejl, tal eller ekstra bogstaver, der ikke giver mening, er dette som regel tegn på snyd. Børn bør holde sig for den slags konkurrencer, så I sikrer jer, at der ikke svindles for store beløb eller med spam.

   

Svindel igennem falske webshops og privat handel

Børn kan nemt lokkes med et godt tilbud af fx et nyt spil, hvor de hurtigt kan komme til at swipe eller klikke på køb, uden at være opmærksom på om sælgeren ser troværdig ud, om der er positive kundeanmeldelser, eller om den side, der vil sælge noget, er ægte.

Dette udnytter svindlere både i private handler som på Trendsales og Den Blå Avis, men også på diverse falske webshops. Svindlerne lokker børnene til at overføre penge, dog modtager børnene aldrig de varer, som de betaler for.

Fup med handel af våben og udstyr i online spil

Udover på de sociale medier kan online svindel rettet mod børn også ske andre steder. Børn og unge, der spiller spil som CS:GO, Fifa eller Fortnite på deres enheder, bliver under spillet ofte tilbudt at købe ’skins’ til deres eget hold eller karakter.

Det kan være meget tiltrækkende for børn at få adgang til specielle våben eller andet til et spil. Disse kan både blive tilbudt under spillet, i spillets chatfunktion eller på de sociale medier. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at svindel også kan finde sted i denne sammenhæng.

 

Muldyrs fælden

I ”muldyr”-sager bliver børn udnyttet til at være mellemmænd, når der overføres penge mellem kriminelle. Digitale svindlere bruger følelsesmæssige situationer eller spørger om hjælp igennem et opslag på sociale medier for at lokke børn til at handle.

Når barnet har reageret på opslaget, fortsætter dialogen typisk i et lukket forum som SMS eller Messenger. Her beder svindleren barnet om hjælp til en umiddelbar uskyldig overførsel af et beløb, hvor barnet bliver lovet en sum penge som tak. Beløbet bliver ikke overført fra svindlerens egen konto, men fra en konto hvis oplysninger svindleren har fået fat på. Når overførslen har fundet sted fx via MobilePay, bliver barnet bedt om at hæve pengene kontant og aflevere dem retur. Alt dette sker, mens ejeren af pengene ikke ved at det finder sted.

Denne handling udføres blot for at pengene kan skifte hænder, og svindleren kan sløre sporet af hvor pengene kommer fra.

 

Tag samtalen om IT-sikkerhed op med børnene

For at komme digital svindel rettet mod børn til livs er det vigtigt at forældrene går aktivt til værks, ved både at sætte sig ind i de digitale fælder samt tage snakken op omkring disse med børnene. På den måde kan man som forældre, sikre sig, at børnene bliver opmærksomme på de fælder, der kan være på nettet, så man i fællesskab kan tage et skridt imod at undgå disse. 

 

Overvåg og begræns børnenes digitale sikkerhed med Chili Securitys diskrete forældrekontrol

Som et ekstra sikkerhedslag kan Chili Security hjælpe dig med at overvåge og begrænse børnenes digitale sikkerhed med diskret forældrekontrol funktionen. Dette gør det nemmere for dig at holde styr på dit barns digitale færden samt sikre dem imod udefrakommende virus og trusler.

Køb HER, så hele familien har ro i maven, når børnene færdes på nettet!