Computer

Beskyt dig selv med et godt password

Et godt sted at starte, når det gælder computer og internet-sikkerhed, er med dine adgangskoder. Det er uhyre vigtigt at benytte sig af gode og sikre adgangskoder, da dine koder beskytter alle dine private oplysninger. Hvis du bruger sikre kodeord rundt om på nettet, kan det sammenlignes lidt med, at du låser døren til dit hus eller lejlighed. Det er altså den første og mest basale måde, du holder uvedkommende ude. Dog skal du være opmærksom på, at uvedkommende stadig kan finde andre veje ind, hvis ikke du sørger for at have andre områder af din IT-sikkerhed dækket. Har du måske i virkeligheden et (sikkerheds-)vindue stående åbent et sted, som du ikke er bevidst om?

Nedenfor har vi samlet en række gode råd til, hvordan du kan tage det første lille skridt i retningen af bedre IT-sikkerhed – nemlig ved at sørge for, at du bruger gode, stærke og sikre adgangskoder på tværs af alle de forskellige steder og enheder, hvor du færdes. Derudover kan du selvfølgelig vælge at gøre endnu mere for at forbedre din sikkerhed, f.eks. ved at installere et antivirusprogram. Hos Chili Security tilbyder vi en lang række sikkerhedsløsninger, med alt fra gratis værktøjer til prisvindende antivirus-løsninger fra kun DKK 29 per måneden.

Chili Securitys gode råd til sikre kodeord

  • Bland tal, tegn og bogstaver i dine koder. 
  • Lav lange koder. Som tommelfingerregel bør adgangskoder være på minimum 8 tegn.
  • Skift dine koder jævnligt.
  • Brug gerne såkaldte ”kode-sætninger” – læs mere om kode-sætninger længere nede på siden.
  • Benyt ikke navne på personer eller steder, der kan relateres til dig, som f.eks. dine børns navne eller navnet på dit kæledyr.
  • Brug ikke simple talkombinationer, som f.eks. ”123456”.
  • Brug ikke ord taget direkte fra ordbogen, da de er meget sårbare over for hackerangreb.
  • Brug ikke personlige oplysninger som f.eks. din fødselsdato, vejen du bor på eller andre informationer, som man med få søgninger kan finde frem til på nettet.
  • Brug ikke samme kodeord mange forskellige steder. Som absolut minimum bør du have forskellige sikre adgangskoder til din netbank, din mailkonto og din Facebook-profil.
  • Brug ikke samme adgangskoder privat som på din arbejdsplads. IT-sikkerheden på din arbejdsplads er ikke nødvendigvis fejlfri, og dine koder herfra kan derfor muligvis blive afsløret i forbindelse med et IT-angreb på virksomheden.

Hos Chili Security arbejder vi målrettet på at forbedre vores kunders sikkerhed på nettet. Vi kan derfor guide dig i alt fra, hvordan du sørger for at have sikre adgangskoder, til hvad du skal gøre, hvis du pludselig har fået virus på din computer. Ønsker du hjælp til at få gjort dine adgangskoder sikre, eller er der andet, du er i tvivl om vedrørende din sikkerhed på nettet, så kan du altid ringe og spørge os hos Chili Security. Vores sikkerhedseksperter sidder klar til at hjælpe dig på tlf. +45 70 60 50 41.


Øg din sikkerhed med en kode-sætning
Kode-sætninger er noget nær den sikreste form for kodeord, du kan bruge, hvor du samtidig har god mulighed for at kunne huske den. Tag udgangspunkt i en sætning du kan huske og brug så forbogstaverne til at danne et kodeord. Et eksempel kan være ”Forrest Gump fra 1994 er og bliver min yndlingsfilm”. Forbogstaverne giver følgende: FGf1994eobmy. Tilsæt herefter nogle tegn, så ender du med et godt, stærkt kodeord: ”FG_f_1994_e_o_b_m_y!”